Velkommen til Odense Middelalderdage

Odense Middelalderdage skal være en storslået begivenhed, noget helt ud over det sædvanlige, – et kulturelt & turismemæssigt Fyrtårn, som Odense kan være stolt af og glad for!

Odense Middelalderdage ”ramme” er som navnet fortæller den europæiske middelalder, – ”tidsalderen i midten” mellem Antikken og Renæssancen (sidstnævnte betyder ”genfødslen”, underforstået ”af Antikken”).

Tidsmæssigt er der tale om et spænd fra år 793 – 1066 (Vikingetid), og frem til år 1534-36 (hvor Renæssancen fødes under Luthers Reformation af kristendommen). Som ”repræsentativ ramme” for den europæiske middelalder er det vigtigt, at arrangementet har et internationalt tilsnit, og der hentes derfor aktører fra hele Europa.

Odense Middelalderdage skal føre de besøgende ud på en ”tidsrejse” tilbage til den europæiske middelalder, og udmærke sig ved høj kvalitet i forhold til autenticitet, mangfoldighed og spændende underholdning, – en veritabel ”tidszone-lejr”, hvor de besøgende kan vandre op gennem tiden og suge oplevelser og viden til sig.

Handicappede:

Det er et handicapvenligt område.
Der vil ligeledes være opsat handicaptoilet med let adgang.
Der vil være handicapparkering ved indgang.
Handicappede kan medbringe ledsager med gyldigt ledsager-kort (mod betaling af kun én entré)

Pusleplads:

Der er puslefaciliteter ved handicaptoilet.

Hunde:

Hunde må medbringes på marked, dog skal den/de altid være i snor og under opsyn.
Det er ejerens ansvar, at hunden ikke er til fare for andre personer eller dyr.
Efterladenskaber fjernes af ejeren.

Iøvrigt:

Anvisninger fra OMD’s folk skal altid følges og efterkommes.

Skt. Martin kompagniet | kontakt@o-md.dk | cvr: 29465797 | Tlf.: +4523416667